Den elektroniske vagthund

Kronik i Berlingske Tidende om Ted Turner og historien
om CNNs første dage:

Det var en af de dage, hvor ingenting skete. Ingen krige, ingen mord, intet børskrak. Det var den 1. juni 1980, hvor verdens første non-stop tv-station skulle gå i luften.

“Be there and be live” var mottoet for stationen, men der var intet, der var værd at transmittere live denne dag. Sådan startede CableNews Network, der ellers siden hen har bevist, at det kunne leve op til sit motto ved altid at være tilstede når der blev skrevet verdenshistorie.

Med Golfkrigen fik CNN sit helt store gennembrud; for første gang fik seerne bragt krigens detaljer helt ind i stuernemed korrespondenter placeret på begge sider af fronten. CNN har mere end nogen anden været stationen, der for alvor gjorde verden til en global landsby.

I dag har andre, såsom BBC og TIME-WARNER koncernen opstartet lignende kanaler, men da Ted Turner, manden bag hele CNN-apparatet, fik ideen i midten af 70’erne, var der kun få der troede på, det kunne lade sig gøre. Turner var kendt som en rapkæftet tycoon fra sydstaterne, der ikke var bange for at gå i lag med selv de største konkurrenter og som ikke sjæl dent gik fra kampen som sejrherre. Men med et projekt som en 24 timers nyhedskanal havde “The mouth of the south”, som han kaldtes, gabt over for meget.

Turner voksede op i Ohio som barn af en billboardproducent. Faderen havde under depressionen opbygget sit firma fra ingenting, og opdrog sin søn i ånden fra den amerikanske drøm. Da Ted Turner var 22, svigtede faderen sin ideologi og gav op. Firmaet var ved at gå neden om og en morgen blev han fundet med en kugle skudt gennem hjernen. Fra denne dag overtog Turner firmaet og det viste sighurtigt, at han havde talent for at drive en forretning. I løbet af ganske få år rejste han firmaet fra falitten til et milionforetagende.I 1970 følte Turner sig stærk nok til at udvide sit spirende imperium. Da en lokal tv-station blev udbudt til salg slog Turner til selvom alle stærkt frarådede købet.

Stationen, WTCG var en ruin med seertallene helt i bund. Det var snarere reglen end undtagelsen, at transmitterkablet faldt ud fra stikket på taget når det blæste og programmerne skiftede i tide og utide fra farver til sort/hvid. Imidlertid lykkedes det igen den energiske Turner at vende tabet til fortjeneste og efter nogle år, købte han endnu en station.I 70’erne var kabel-tv noget helt nyt og ingen troede på, det ville få videre udbredelse. Alligevel besluttede Turner sig  for at gå ind i kabelbranchen. Han omdøbte optimistisk WTCG til “Superstation” og fra 1976 sendte han et tv-signal op til en satellit og ned til kabelnetværker over hele USA. Med sin Superstation begyndte pengene for alvor at komme ind. Han vidste at kabelsystemet ville blive en succes, og det var kun et spørgsmål om tid, før hele verden ville være trukket op med kabelstationer, der nedtog satellitprogrammer.

Det var på dette tidspunkt, Turner fik ideen til CNN. Det gjaldt om at være den første med at starte en nyhedskanal, der sendte døgnet rundt. At det absolut skulle være nyheder, var nærmest en tilfældighed. Turner – nyheder!, grinede man. På WTCG havde nyheder altid været en joke. De blev sendt midt om natten og de få seere, der var tunet ind på stationen, kunne se en studievært, der interviewede sin hund eller holdt et fotografi af Walter Cronkite op for sit ansigt mens han oplæste nyhederne.Turner var imidlertid kommet frem til, at der allerede fandtes kanaler med non-stop film, sport, shows osv. Det eneste der manglede var en total nyhedsdækning.

De store networks ABC, CBS og NBC havde alle kun 22 minutters nyheder om aftenen, mere troede man ikke seerne kunne kapere – At Turner ville sende nyheder i 24 timer var fuldstændig urealistisk! Men Turner følte sig overbevist om sin ide og gik igang. I løbet af 1978 kontaktede han en række erfarne tv-folk og fik dem til at hjælpe sig med sit vilde projekt. Den første var nyhedsveteranen Reese Schonfeld, som han ansatte som direktør. De to havde begge klare visioner om hvordan CableNews Network, som Turner døbte det, skulle se ud. Men de vidste også, at det skulle gøres til en uhørt lav pris og i en rasende fart.

Turner indbød en række folk fra kabelindustrien til at være med i CNN, men ingen ville satse på noget så hovedløst. Det stod dermedklart at hele oprettelsen af CNN var betinget af Turners egen pengepung – en satsning, der ville ruinere ham , hvis det slog fejl.I oktober 1979 flyttede CNN-redaktionen ind i hovedsædet i Atlanta. Det var et gammelt hvidt træhus med utæt tag, der i starten afårhundredet havde tjent som bordel.

Man begyndte at lægge planer for at blive færdig inden midten af 1980. Det blev anslået, at derskulle ansættes mindst 600 medarbejdere til at holde netværket kørende. Da budgettet var sat til 30 mio. $ om året, under en trediedel af hvad de store netværker årligt brugte på deres 22 minutters nyhedsudsendelser, blev det klart, at man ikke havde råd til at ansætte ret mange professionelle journalister og teknikere. Sconfeld fik fat på enkelte stjernenavne, resten rekrutterede han blandt de bedstetalenter fra universiteterne i USA og ansatte dem til en miniløn.

Studenterne blev installeret i et interimistisk “CNN-college”, en gammel træhytte, hvor de blev oplært af branchens gamle rotter til at blive verdens første “videojournalister”.En anden måde at spare penge på var ved at lave udvekslingsaftaler med de forskellige lokalstationer rundt omkring i USA. Lokalstationerne skulle sende deres bedste historier til CNN, der tilgengæld leverede deres internationale nyheder til dem. CNN skulle være den første station, der var totalt styret af et centralt computersystem.

Det var to unge computerfreaks, der blev henvist til den fugtige kælder under huset, hvor de selv måtte brænde chipsene fast til kredsløbene.Det hvide træhus blev hurtigt fyldt op af travle tv-folk. Da udlandsredaktionen blev oprettet var der ikke mere kontorplads, og blev derfor foreløbigt henvist til bagsædet af en personbil.

Efterhånden tog selve udtrykssiden form. Alting skulle så vidt muligt være live. På den måde fik programmerne en naturlig fremdrift:Det sker her og nu, og ingen ved hvad der hænder. CNN var også de første til at have studiet placeret midt i redaktions-lokalet, så man kunne se de arbejdende journalister og teknikere.

I dag er det åbne studie næsten blevet standard. I og med seerne blev gjort opmærksomme på produktionsprocessen og dermed fik en følelse af at være direkte involveret i selve nyhedsudformingen, kunne man tillade sig at have en programflade med flossede kanter. Faktisk var netop de flossede kanter medvirkende til at CNN fik så stor en succes. Var der noget mere spændende end når kameraet rystede mens Peter Arnett sendte hjem fra Baghdad under en bomberaid, eller noget sjovere end da en rengøringskone uvidende om at kameraet kørte, gav sig til at tømme skraldespanden ved siden af studieværten? Da startdagen oprandt, følte ingen sig særlig sikre på at det ville køre, optimisterne sagde et halvt år, de fleste mindre.

Alligevel trykkede man på knappen og CNN gik i luften og har til dags dato sendt til alle verdenshjørner uden afbrydelse.Længe efter startdagen, da CNN var en anerkendt succes blev Ted Turner spurgt om hvorfor han startede CNN: “Jeg ville bare se om vi kunne”, sagde han “ligesom Christopher Columbus”.

Be Sociable, Share!

Skriv et svar