![]()
BIOGRAFI
Morten Brask (1970) voksede op på Frederiksberg. Fik sin første artikel trykt i Politiken i 1985 og første kronik i Berlingske 1986. Skrev samme år børnebogen Sneglefarmen (Upub.). Året efter udgav han sin første novelle i antologien Månen er smuk i nat fulgt af fulgte novellebidrag til antologierne Begyndelser, Erotiske Fortællinger og Ildfisken. Sideløbende har Morten Brask bidraget med artikler, kronikker, noveller og indlæg i en lang række danske og norske aviser, magasiner og tidsskrifter.
Under studierne udgav han, i samarbejde med Siri Aronsen, fagbogen Jøden & Arieren – i den nazistiske filmpropaganda (Borgen 1995). Han dimmiterede som cand.mag. i filmvidenskab og historie 1995 og efter en længere rejse i Indonesien der ledte til rejseromanen Rejse i regntid (Borgen 2001). Han arbejdede nogle år som dokumentarinstruktør og modtog 1998 guldpris ved ITVA-festivalen.
Efter et år som redaktør af Snapstinget udkom de satiriske bøger Snapstinget 2001 og Snapstinget 2002 (Aschehoug). Morten Brask var medstifter af reklamebureauet Tabula Rasa og har siden 2001 fungeret som kreativ chef i bureauet. Blondanett – en massagepiges dagbog (Ekstrabladets Forlag 2005) er hidtil seneste udgivelse. I 2006 flyttede Morten Brask til Mozambique for at skrive sin første roman, men er nu tilbage i København.